lørdag den 23. maj 2009

Første blog

Så nærmer sig tiden hvor vi stikker af til det mellemamerikanske. Vi har netop været i Netto og proviantere pølser og øl til morgendagens hårdtprøvede flyttefolk. Vi ryder sdr. ringgade residensen i morgen og bor på skrømt hvor dørene er åbne i den sidste uge inden afrejse til San Jose. Det bliver 6 uger mættet med nye oplevelser og hvem ville ikke glæde sig til sådan en omgang... vi gør i hvert fald. Om skæbnen er os gunstig og internettet i mellemamerika intakt, vil vi forhåbentlig have en masse gode oplevelser at berette om på bloggen her undervejs på vores rejse. Indtil da må i nøjes med et lille hjemmegjort gruk til at pirre intellektet i de regnvåde danske senforårsdage!

"Et er at række ud en hånd
Et andet den hånd at turde tage
Besidder du mod til begge dele
Da venter rige dage"

Mojn