Mexico

Så er det vist tid til at få afsluttet bloggen med en sidste beretning fra den afsluttende del af vores mellemamerikanske eventyr. Det er efterhånden godt halvanden uges tid siden vi igen kunne sætte fødderne på dansk grund efter en 26 timers tur hjem fra Mexico City.

Det blev endnu en bustur af den lange slags fra Lago Atitlan i Guatemala til San Cristobal De Las Casas i Mexico. Efter at have stået i den obligatoriske kø og have fået lov at passere den mexicanske grænse (det foregår til fods) blev vi samlet op af en bus og kørt op til San Cristobal. Her fandt vi - med hjælp fra en australsk surfer - vej til et hostel tæt ved bymidten hvorfra det var let at udforske byen. San Cristobal er, ligesom Granada og Antigua vi tidligere har besøgt, en spansk koloniby, hvilket betyder masser af charme og atmosfære. Vores tid i byen var knap, men vi nåede omkring et par kirker, et vekselkontor hvor den kære skrankedame prøvede at snyde os for 100 pesos, en dåse Jalapeños der gjorde livet surt for Jens' ellers hårdt prøvede og hærdede smagsløg, en privatkoncert med en hippieduo i nattøj, der spillede egne bossa kompositioner, et marked hvor vores prutte-om-pris talenter kom til kort, og ikke mindst spændingen ved at bestille for 2.000 kr. flybilletter på en spansk hjemmeside vi ikke forstod!

En morgen stod vi tidligt op og kørte til mayaruinen Palenque. På vejen gjorde vi hold ved et par meget smukke vandfald med mulighed for badning(Agua Azul og Misol-ha). Desværre havde vi ikke vores badetøj med så vi måtte nøjes med, stor-svedende, at se på at alle andre boltrede sig i de billedskønne laguner.

Palenque var stort. Mange rigtig flotte ruiner i rigtig flotte omgivelser. Desværre valgte vi en guide der gik mest op i at gendrive de konklusioner, som den arkæologiske forskning har frembragt gennem de sidste mange århundreder til fordel for sine egne hjemmestrikkede teorier. Det betød at vi fik meget detaljeret info om meget få ting og kun nåede en tredjedel af ruinkomplekset på de to timer vi havde. Ikke optimalt.

Fra Palenque gik turen med natbus til Tulum. En lille by på Yucatan halvøen et par timers kørsel syd for Cancun. Her boede vi i en Cabana i første række lige ud til det azurblå hav. Tiden gik på stranden hvor vi sugede til os af sol og varme velvidende at den danske sommer ventede om hjørnet med svigtende sol og nattefrost... (aarh okay men næsten)! Det blev også til cykelture til omkringliggende ruiner og cenotes - vandhuller med utålelige mængder flyvepest (myg) – hvor de lokale ynder at komme og få sig en kølende dukkert. Efter tre gode dage med sol og turisme i Tulum fortsatte vi med fly til hovedstaden.

I Mexico City mødtes vi med Ana og Hugo, det tidligere omtalte Servas par, og blev indkvarteret på deres udemærkede gæsteværelse. Vores Værter viste sig utrolig gæstfrie og enormt søde. De sørgede for vores aftensmad når vi kom hjem fra de strabadsiøse dagsture og kørte os rundt i byen til de helt rigtige steder at købe souvenirs. Ana talte et godt engelsk hvilket gjorde det let at udveksle oplevelser og meninger og de gav os gode tips til hvordan vi skulle gribe byen an. De er begge sidst i 30'erne og henholdsvis filmproducer og fotograf og de befinder sig vist nok i de højere lag af den sociale skala. De bor centralt i et hyggeligt boheme kvarter kaldet Condesa, sammen med kunstnerne, de rige og de intellektuelle. Herfra var mange af Mexico citys attraktioner let tilgændelige for os, hvilket jo var dejlig bekvemt. Opholdet hos Ana og Hugo blev endnu en rigtig god soplevelse.

Vi blev begge yderst positivt overrasket over denne enorme storby der til trods for det svimlende indbyggertal ikke synes så mennesketæt som mange andre og mindre storbyer vi har besøgt. Vores forestillinger levede altså langt fra op til virkeligheden. Hvad vi mødte var en grøn og arkitektonisk indbydende by med masser af kultur at gå på opdagelse i. Vi havde desværre kun to døgn at gøre godt med, så vores udbytte blev ikke så stort, men vi fik set de overvældende vægmalerier i det store national palads og kirkerne og området omkring Sokalo. Overvejer man at tage til Mexico City vil vi anbefale at man budgetterer med lidt mere tid
end vi gjorde. Gerne en hel uge som minimum.

Det var alt hvad vi har valgt at bringe. Der gemmer sig muligvis flere anekdoter et sted i ærmerne men dem får i ved lejlighed.

Bienvenidos a Dinamarca
Kram fra Estrid og Jens

Guatemala

Efterhaanden bliver vores blogbeskrivelser sjaeldnere og laengere, og vi er nu naaet til at konkludere paa vores ophold i Guatemala. Vi brugte 3 dage i Antigua paa at se paa byen og de omkringliggende vulkaner. Vi tog en tur til vulkanen Pacaya, hvor man kan faa lov at vandre helt op paa toppen (naesten) og riste marshmellows over aaben lava. Man kunne maerke skoene naesten smelte - det er vist ret varmt saadan noget lava. Antigua er en dejlig by, og det foerste sted paa vores rejse som tilbyder kaffe latte og stearinlys paa bordene i restauranterne. Det var rart med et lidt hjemligt indslag der.

Tirsdag tog vi afsted paa tur med Mike. En godmodig engelsk mand midt i 60'erne med stort skaeg og hat og aermerne fulde af historier fra hele verden. Han har boet i Guatemala i mere end 30 aar, og har de seneste mange aar arbejdet paa at skabe skoler og bygge broer i bjergene, i indianske landsbysamfund som ikke selv har midlerne. Foerste dag paa turen tog vi med hoensebus (lokal bus, kaldet chickenbus, da man i disse busser stuves sammen som hoens i bur) til Joyabaj, som er hovedbyen i det omraade, hvor Mike laver det meste af sit velgoerenhedsarbejde. Derfra tog vi sammen med borgmesterens chauffoer op i stejle bjergene paa veje, der naesten ikke var veje, men vi naaede omkring fantastiske udsigter og besoegte skoler og broer, som Mike har vaeret med til at bygge. Vi blev moedt af taknemmelige folk og boern, der naesten ikke kunne faa oejnene fra de to meget hoeje, lyshaarede og blaaojede besoegende. Der blev trakteret med indianske egnsretter og spaendende ris-drikke, mens vi alle sad rundt om lave borde paa boernestole midt i en skolegaard langt vaek fra alting og hoerte inspektoeren fortaelle paa spansk om skolens udvikling. Det var spaendende og utroligt smukke dage i bjergene. Hvis bare man kunne faa disse udsigter med bjerge og floder i Danmark, ville vi bo der... Vi sluttede af med et hike over bjergene fra Nebaj til Akul, hvor vi boede paa et ostemejeri, der angiveligt laver det bedste ost i landet.. Men de naar altsa bare ikke danske standarder til sokkeholderne. Hjemad mod Antigua gik det med minibus. 20 mand sad vi i en bus til 15 personer, da fem indianere pludselig besluttede sig for at rejse med os. Som Mike beskrev det: Naar man tror, at nu kan der bare ikke vaere flere mennesker, saa kan der alligevel vaere 10 personer mere. Det blev selvsagt en smule taet i bussen og ydermere viste det sig at disse indianere ikke var ved bedste helbred. De begyndte alle at harke og hoste, og da pigen der sad naermest os (laes: paa skoedet) pludselig braekkede sig ud af vinduet, taenkte vi, at nu var den svineinfluenza da stensikker... Vi faar se. Nu er vi Ved Lago Atitlan, hvor vi i gaar fejrede 4-juli med en bunke amerikanere med baade barbeque og fyrvaerkeri. Heldigvis var der udklaedningstoej til raadighed, saa vi kunne syne lidt mere amerikanske end vi er. I nat har vi reserveret overnatning paa "El casa del mundo", som efter sigende skulle vaere et fantastisk laekkert sted lige ned til den smukke soe. Hotellet ligger isoleret ned til soen og der er kun adgang med baad.

Vores rejsetid lakker desvaerre mod enden og vi tager derfor allerede i morgen tidlig bussen videre til San Cristobal de Las Cases i Mexico. Vi har faaet kontakt til et servas host-par i downtown Mexico City og har aftalt at bruge et par dage med dem inden vi rejser hjem. Men inden da skal vi lige naa at se mayanske ruiner i Palengue og nyde lidt sol og strand i Tulum..

Dagens spanske ord (laert i bjergene): Pinchazo

Adios amigos,
Jens og Estrid