Nicaragua

Kaere laesere
Der er gaaet en rum tid siden i sidst blev opdateret paa vores goeren og laden i denne skoenne og groenne del af verden. Men ogsaa i dette tilfaelde er fravaeret af nyheder ensbetydende med gode tider! Vi har i den sidste tid vaeret isoleret paa en lille Nicaraguansk paradisoe, Little Corn Island, i det karibiske hav. En stille oe hvor ingen biler koerer og internettet kun fungerer et eneste sted, men kun i 5 minutter ad gangen. Hvad oeen manglede i moderne faciliteter kompenserede den til gengaeld saa rigeligt for i naturlig skoenhed! (soeg evt. i Googles billedarkiv for at se hvad vi taler om) Alle backpackere der har vaeret paa baade oeen og vores vej, har tryglet os om ikke at snyde os selv for den uforglemmelige oplevelse det er at vaere paa Little Corn Island. Beslutningen var ikke svaer, og det var livet heller ikke i de 4 dage vi havde paa oeen. Azurblaat hav, hvide strande, haengekoejer, palmer - og masser af fisk! Jens fangede baade baracudaer og jack fish. Oen var dog lidt dyrere end vi har vaeret vant til i Nicaragua, og vi maatte betale helt op til 50 kr pr mand for at indtage det daglige hummer-maaltid ved strandkanten. Go there!

Men foer turen gik til Little Corn Island, besoegte vi den beroemte koloniby Granada i Nicaragua. Meget charmerende og meget cubansk, men dog ikke saa nedslidt som man ser bygningerne i Havana - et dejligt sted. Derfra tog vi en udflugt til Laguna Apoyo. En lagune der ligger taet paa Granada, hvor vi slog os ned paa hostel Crater's Edge, der laa med udsigt og et utal af terrasser mod vandet, som var det reneste og varmeste vi nogensinde har proevet. Ikke nok med at stedet var fantastisk. Vi moedte ogsa nogle fantastiske mennesker der. Emma og Tristan fra New Zealand og Lucy og Will fra Australien. Dem fortsatte vi med til Corn Island og har de to sidste naetter (33 timer!) taget turen fra Little Corn til Antigua sammen med the auzzies, Will og Lucy. Det giver jo turen ekstra krydderi, naar man saadan finder mennesker man klikker ekstra godt med. Nu er det dog slut med at foelges mere, da vi har slaaet os ned hos en Servas Host, Mike Shawcross, der har planer om at vise os "det sande Guatemala", som han kalder det. Tirsdag morgen tager vi mod the highlands og besoeger en masse landsbyer og ser paa nogle skole-udviklingsprojekter, han er involveret i, og oplever selvfoelgelig den skoenne natur, som skulle vaere den mest fantastiske i Guatemala (iflg. Mike, der har boet her i mere end 30 aar - han er oprindeligt engelsk).

Dagens spanske saetning: "Esta noche vamos a la restaurante para comer"

Buenas,
Jens og Estrid

Torteguero, Arenal og Monteverde, Costa Rica

Saa blev det tid til en opdatering. Der naar at ske meget paa saadan en uges tid...
Vi tog jo som sagt afsted til nationalparken Torteguero, som er en regnskov, der bevares af regeringen og som vaerner om et rigt dyreliv og er saerligt kendt for de mange skildpadder, der nester i parken - et besoeg i parken giver dog ingen garanti for at se de helt store turtles, der kan blive op til 3 meter store. Vi saa en del skildpadder, men desvaerre flest af de smaa. Det ku ellers ha vaeret skaegt. Til gengaeld har vi set mange forskellige arter af aber, leguaner, krokodiller, caymen, slanger, tukaner, sommerfugle og utrolig mange andre fulge. Jo, vi fik saamaend ca, hvad vi kom efter der.

Derefter gik turen til den mest aktive vulkan i Mellemamerika: Arenal. Byen La Fortuna ligger for foden af vulkanen og hovedattraktionen er vulkanen, der er synlig paa alle gode ikke-skyede dage. Vi tog til viewpointet om aftenen paa en saakaldt lava-tour for at se den store vulkan puste med lava og roeg. Det var rigtig flot, men umuligt at tage billeder af (som af saa mange andre af de ting, vi oplever. Ofte bliver det kun en fattig gengivelse af virkeligheden).

Derfra gik turen via baad og taxi til Monteverde - et meget frodigt bjergomraade indhyldet i skyer det meste af dagen. Atraktionen her er de saakaldte "cloud forrests", der omkraenser byen - skove man ikke kan se pga skyer (tror vi nok) Vi naaede naesten ud til reservatet idag, men saa kom regnen og vi noejedes med en milkshake paa det lokale mejeri, inden vi MEGET vaade sjaskede hjemad (tropisk regn er ikke at kimse ad!). Igaar var vi paa kaffetur i den lokale kaffeplantage og maatte drikke kaffe ad libitum efter at have gennemgaaet kaffens udviklings- og produktionshistorie. De laver desvaerre lidt tynd kaffe, men det var bestemt et besoeg vaerd anyhow!

Vi har modereret vores planer en smule. Alle backpackere, vi moeder, taler i skyhoeje vendinger om Nicaragua, saa der maa vi et smut forbi. Vi tager bussen klokken 04:30 i nat og haaber at "Ticabus-chauffoeren" er morgenfrisk og husker at samle os op paa "the pan-american Highway". Det haender at det smutter for dem, har vi hoert - spaendende..! Hvis alt gaar vel, havner vi i Granada, Nicaragua i morgen eftermiddag. Det skulle vaere en helt fantastisk koloniby.

Det var mellemamerika for nu - vi vender tilbage ved lejlighed!

Med mange rejsehilsner - hasta luego
Estrid og Jens

Stemningsrapport fra Puerto Viejo

Man vaenner sig til loese hunde og heste i gadebilledet, der vandrer rundt og lever deres eget frie liv. I dag paa stranden synes en lokal hund at ville slaa foelge med to blege danskere og lagde sig dasende ved siden af os og solbadede. Ganske stille.
Byen her er en rastafari Bob Marley by, hvor alle butikker og restauranter spiller reggae til en baggrund af peace, love & harmony plakater. Temperaturen indbyder ogsaa til at tage det helt laid back.
Den sidste dag i byen har vi brugt i regnskoven paa en saakaldt canopy tour. Det er en masse wires spaendt ud mellem traerne paa kryds og tvaers gennem skoven, som man saa haegter sig paa. Paa den maade koerer man mega svaevebane langt over jorden mellem traer og lianer i en luftfugtighed paa naer 100 %. En alternativ maade at opleve regnskoven paa og ikke lige helt sagen for en hoejdeskraek bangebuks som mig (Estrid), men Jens elskede det og hang baade med benene opad og hovedet ned og uden haender.

I morgen meget tidligt gaar turen nordpaa til Tortugero, hvor vi haaber at opleve en masse dyr. Vi skal baade hike og sejle paa kanaler. Vi lader hoere fra os, naar chancen byder sig.

Til far Niels kan tilfoejes at jeg (ja nu er det saa Jens der skriver) har vaeret ude og inspicere den hektar regnskov vi koebte sammen tilbage i 1986 og alt aander fred og idyl og er i skoenneste orden! Godt koeb vi gjorde der!

Vi hilser jer, vores trofaste laesere med et spansk hasta luego
Jens og Estrid

Puerto Viejo de Talamanca, Costa Rica

Foer vi rejste afsted, blev vi gjort opmærksomme paa, at det vist var regntid i Mellemamerika, mens vi er her. Men hvad betyder denne regntid saa? Hverken vores rejseboeger eller de lokale synes at kende svaret helt. Vi spurgte allerede den foerste dag paa hotellet i San Jose og fik samme svar, som vi har faaet her i surferparadiset Puerto Viejo: "It may rain - it may not". Hmmm...tjaa...vi har med andre ord fundet ud af, at regntiden her paa oestkysten er relativ og noget man ikke kan forudse. Nogle dage regner det i flere timer, de fleste dage regner det ganske kort tid og nogle faa dage slet ikke. Vi har oplevet lidt af det hele, men byen her viser sig bestemt primært fra sin bedste side.
Vi maatte dog kapitulere efter foerste dag paa stranden. Bare 2 timer i formiddagssolen resulterede i dehydrering og solstik, og Jens maatte (trods faktor 25!) ligge i sengen og svede en forbrændt ryg god igen med baade kvalme og hovedpine. (Hurra for hende, der har taget 100 timers lydboeger med! :-) Ja, det er en utrolig varme med masser af fugtighed og vi sveder konstant, men nyder det. I dag lejede vi cykler og tog paa en fantastisk tur ud af byen langs regnskoven, langs det carribiske hav og stoppede op i en lysning, der praesenterede forskellige dyr - og ja, saagar en slange! Men ingen fare for globetrotterne her: vi kan klare lidt af hvert. I overmorgen har vi bestilt tid til at svinge i lianer ligesom Tarzen, og i overmorgen rykker vi videre fra sommerlandet her til den nord-oestlige del af landet, til reservatet Tortuguero, som er kendt for at huse verdens stoerste skildpadder og generelt et rigt dyreliv. Derefter skal vi se vulkaner og ja ja, der er nok der skal ordnes, men stress er ikke noget vi kender til i vores afslappede ferieliv. Hvad vi ikke naar i dag, naar vi i morgen.

Dagens spanske sætning: un refresco natural con piña, por favor

Adios amigos,
Jens og Estrid

San Jose, Costa Rica

Endelig er vi naaet frem til destination San Jose, Costa Rica, efter en lidt laengere rejse end forventet. Vi har nu laert at man altid skal tjekke sin rejsebillet RIGTIG grundigt og gerne flere gange igennem for at sikre sig mod dummefejl og ubehagelige overraskelser. Vi troede, at det skulle gaa saa glat, da vi kun havde 2 timers ventetid i Miami lufthavn, foer afgang til San Jose. Det skulle vise sig at vaere 2 timer + 1 doegns ventetid - saa nu har Jens ogsaa besoegt Miami and the beaches. Det var dyre laerepenge men trods alt et fint stop-over med solroede skuldre som foelge. (Tak for akut hjaelp til Peter og Annemette!)

I aftes lokal tid landede vi saa i Costa Rica, hvor vi har brugt dagen i dag paa at faa indtryk af hovedstaden, San Jose. Haesblaesende trafik, stejle gader og masser af bilos er nogle af hovedstadens ingredienser, men ogsaa billig mad med boenner og masser af imperial oel - saa er der doemt ferie! I morgen tager vi videre til surferland, Puerto Viejo. Vi maa haabe, vi har held til at fake den autentiske surfer stil. Busbilletterne er i alle fald koebt.

Dagens spanske saetning - quiero ir a un restaurante

Adios,
Jens og Estrid