Guatemala

Efterhaanden bliver vores blogbeskrivelser sjaeldnere og laengere, og vi er nu naaet til at konkludere paa vores ophold i Guatemala. Vi brugte 3 dage i Antigua paa at se paa byen og de omkringliggende vulkaner. Vi tog en tur til vulkanen Pacaya, hvor man kan faa lov at vandre helt op paa toppen (naesten) og riste marshmellows over aaben lava. Man kunne maerke skoene naesten smelte - det er vist ret varmt saadan noget lava. Antigua er en dejlig by, og det foerste sted paa vores rejse som tilbyder kaffe latte og stearinlys paa bordene i restauranterne. Det var rart med et lidt hjemligt indslag der.

Tirsdag tog vi afsted paa tur med Mike. En godmodig engelsk mand midt i 60'erne med stort skaeg og hat og aermerne fulde af historier fra hele verden. Han har boet i Guatemala i mere end 30 aar, og har de seneste mange aar arbejdet paa at skabe skoler og bygge broer i bjergene, i indianske landsbysamfund som ikke selv har midlerne. Foerste dag paa turen tog vi med hoensebus (lokal bus, kaldet chickenbus, da man i disse busser stuves sammen som hoens i bur) til Joyabaj, som er hovedbyen i det omraade, hvor Mike laver det meste af sit velgoerenhedsarbejde. Derfra tog vi sammen med borgmesterens chauffoer op i stejle bjergene paa veje, der naesten ikke var veje, men vi naaede omkring fantastiske udsigter og besoegte skoler og broer, som Mike har vaeret med til at bygge. Vi blev moedt af taknemmelige folk og boern, der naesten ikke kunne faa oejnene fra de to meget hoeje, lyshaarede og blaaojede besoegende. Der blev trakteret med indianske egnsretter og spaendende ris-drikke, mens vi alle sad rundt om lave borde paa boernestole midt i en skolegaard langt vaek fra alting og hoerte inspektoeren fortaelle paa spansk om skolens udvikling. Det var spaendende og utroligt smukke dage i bjergene. Hvis bare man kunne faa disse udsigter med bjerge og floder i Danmark, ville vi bo der... Vi sluttede af med et hike over bjergene fra Nebaj til Akul, hvor vi boede paa et ostemejeri, der angiveligt laver det bedste ost i landet.. Men de naar altsa bare ikke danske standarder til sokkeholderne. Hjemad mod Antigua gik det med minibus. 20 mand sad vi i en bus til 15 personer, da fem indianere pludselig besluttede sig for at rejse med os. Som Mike beskrev det: Naar man tror, at nu kan der bare ikke vaere flere mennesker, saa kan der alligevel vaere 10 personer mere. Det blev selvsagt en smule taet i bussen og ydermere viste det sig at disse indianere ikke var ved bedste helbred. De begyndte alle at harke og hoste, og da pigen der sad naermest os (laes: paa skoedet) pludselig braekkede sig ud af vinduet, taenkte vi, at nu var den svineinfluenza da stensikker... Vi faar se. Nu er vi Ved Lago Atitlan, hvor vi i gaar fejrede 4-juli med en bunke amerikanere med baade barbeque og fyrvaerkeri. Heldigvis var der udklaedningstoej til raadighed, saa vi kunne syne lidt mere amerikanske end vi er. I nat har vi reserveret overnatning paa "El casa del mundo", som efter sigende skulle vaere et fantastisk laekkert sted lige ned til den smukke soe. Hotellet ligger isoleret ned til soen og der er kun adgang med baad.

Vores rejsetid lakker desvaerre mod enden og vi tager derfor allerede i morgen tidlig bussen videre til San Cristobal de Las Cases i Mexico. Vi har faaet kontakt til et servas host-par i downtown Mexico City og har aftalt at bruge et par dage med dem inden vi rejser hjem. Men inden da skal vi lige naa at se mayanske ruiner i Palengue og nyde lidt sol og strand i Tulum..

Dagens spanske ord (laert i bjergene): Pinchazo

Adios amigos,
Jens og Estrid